OM INITIATIVET

Hvordan hænger kunst og madspild sammen, tænker du måske. Eller måske undrer du dig over, hvorfor Too Good To Go nu også sælger plakater?

Vi vil gerne inspirere alle til at bekæmpe madspild - og hvad er mere inspirerende end kunst? Vi kan ikke komme på noget. Så der er simpelthen bare sådan, at det hele hænger sammen.

Derfor lancerer vi på Verdens Miljødag d. 5. juni en serie plakater. 10 er lavet af os fra Too Good To Go, og 14 er skabt i samarbejde med 14 skønne kunstnere fra 14 europæiske lande.

Og der er virkelig tale om helt særlige plakater:

Plakaterne er trykt på papir lavet af madaffald

Hvor fantastisk er det ikke lige? Selv papiret er med i kampen mod spild!

Plakaterne er ikke bare vildt flotte - de er også med til at gøre en forskel

Prisen for en plakat dækker udgifterne til tryk, håndtering, emballering og levering, hvorefter overskuddet går til FN's Fødevareprogram, der er en af verdens vigtigste spillere i kampen mod fødevareusikkerhed.

Det betyder, at der for hver solgt plakat af Too Good To Go doneres 24% af prisen til velgørenhed, mens der doneres 33% af prisen på kunstnernes værker.

Hvilke kunstnere er det?

Vi har teamet op med 14 forskellige kunstnere fra rundt omkring i Europa for at skabe 14 - meget - limited edition plakater. Der findes faktisk kun 250 af hver plakat. Værkerne fortolker alt fra fødevarernes oprindelse til skønheden ved grimme grøntsager og menneskelige refleksioner omkring at undgå madspild - ingen tvivl om, at værkerne sætter tanker i gang. Så skynd dig at få fingrene i en plakat, inden det er for sent.

Så her er, hvad du kan:

Du kan få de smukkeste plakater til dit hjem! Eller hvad med at give dem i gave til venner og familie? Og for at det ikke skal være løgn, så kan du enten købe dem eller bare downloade dem (i hvert fald dem lavet af Too Good To Go)! Tak fordi du står sammen med os i kampen mod madspild. Se alle plakaterne lige her.


Kender du Too Good To Go?

Vi er et social impact company, hvis mission er at udrydde madspild. Lige nu findes vores app i 15 lande inkl. USA, hvor vi sammen med alle vores skønnes brugere har reddet 75 millioner måltider fra at ende som spild.

Læs mere her. Se her for pressemateriale.

Dansk